|
|  |

Harry Bertoia blev født i 1915 i San Lorenzo, Udinese, Italien. I 1928 fik han sin første undervisning i tegning, men måtte følge med sin familie til Canada, hvorfra den dog allerede i 1930 rejste videre til Detroit. Her fik han i 1936 et legat til School of the Detroit Society of Arts and Crafts og knap et år senere modtog han et legat og stilling som underviser ved Cranbrook Academy of Art i Michigan. Her underviste han i metalbearbejdning frem til 1942 og derefter i tegnekunst frem til 1943. Under krigen flyttede Harry Bertoia til Venice, Californien og arbejde her sammen med Charles og Ray Eames hos Evans Products Company med at udvikle nye metoder til at forme krydsfiner. Han blev i 1946 amerikansk statsborger og flyttede til Bally, Pennsylvania. Efter et godt tilbud fra firmaet Knoll Associates flyttede han til Los Angeles, hvorfra han som 37 årig lancerede møbelkollektionen "Bertoia Collection". Det var bl.a. her har lancerede "Fuglestolen" og den verdensberømte "Diamant stol". En usædvanlig smuk, stærk stol det fremstod meget delicat og var 100% håndlavet. Stolen er idag blevet et ikon på moderne design. Samtidig med sit virke hos Knoll, læte han sig at svejse på Santa Monica City College, hvilket blev startskuddet til hans succesrige arbejder med svejsede skulpturer. Den første opgave blev fremragende løst for General Motors Technical Center i Warren, Michigan og resultatet blev, at han opsagde sin stilling ved Knoll for at hellige sig skulpturerne og etablerede sit egen design og skulptur studio. Ordrerne strømmede ind og blandt kunderne var Massachussetts Institute of Technology, Lambert Airport St. Louis, Dulles International Airport Washington D.C. og Federal Reserve Bank i Richmond, Virginia. Fra starten af 1940'erne lavede Bertoia talrige udstillinger. Blandt hans mange hædersbevisninger kan nævnes Fine Arts medaljen fra Architectural League of New York (1955-56), AIA Guld Medaljen fra Pennsylvania Association of the American Institute of Architects (1973) samt prisen fra the American Academy of Letters i 1975 og ikke mindst æresdoktoratet ved Lehigh University, Pennsylvania.
|
|
Side 1 af 1

Sorterer efter Produktnavn, Pris, Vare nr., Sidst redigeret

|
| 1. |
Diamond Chair, Harry Bertoia
Designer: Harry Bertoia, 1952 Pris: DKK 3.900,00 (EUR 520,00) |
|
 |
 |
 |
 |
| 2. |
Wire Chair, Harry Bertoia
Designer: Harry Bertoia, 1952 Pris: DKK 2.900,00 (EUR 386,67) |
|
 |
 |
 |
 |

|
|